Denne whistleblowerpolitik beskriver, hvordan whistleblowerordningen fungerer i overensstemmelse med den danske whistleblowerlov (lov nr. 1436 af 29/06/2021).
Formålet er at informere om, hvad der kan indberettes, hvordan det håndteres, og hvilken beskyttelse whistleblowere har.
Læs hele vores Whistleblowerpolitik
Hvem kan indberette?
Ansatte i Koncernen, underleverandører, aktionærer og medlemmer af direktionen/bestyrelsen samt samarbejdspartnere.
Hvad kan indberettes?
Alvorlige lovovertrædelser, såsom strafbare forhold, alvorlige arbejdskonflikter og seksuel chikane.
Mindre alvorlige overtrædelser og personlige konflikter bør ikke indberettes.
Hvordan indberettes?
Indberetninger skal ske via nedenstående link til 'Oshure' og skal være på dansk eller engelsk.
Hvem behandler indberetningerne?
Indberetninger behandles af Koncernens whistleblowerenhed, der består af betroede medarbejdere og et advokatfirma.
Fortrolighed og anonymitet:
Whistleblowere kan vælge at være anonyme, men der er ingen garanti for fuld anonymitet, da identiteten kan afsløres ved efterforskning. De personer der varetager håndteringen af indberetningerne er underlagt tavshedspligt.
Beskyttelse af whistleblowere:
Whistleblowere beskyttes mod repressalier og fortroligheden opretholdes, forudsat indberetningen er i god tro og vedrører relevante forhold.
Indberetning af personlige forhold:
Hvis indberetningen omfatter en bestemt person, vil den berørte person normalt blive informeret, medmindre det vil afsløre whistleblowerens identitet eller skade efterforskningen.
Behandling af persondata:
Koncernen er dataansvarlig for behandling af personoplysninger i forbindelse med indberetninger, i henhold til GDPR og den danske whistleblowerlov.
Indberetninger foretages via Oshure
Indberetning via Oshure